Jeg kender ikke Karina. Jeg har aldrig mødt hende. Men hun har lige vundet en plads i mit hjerte – via Twitter – og midt understormen, hvor jeg ikke kunne hente min søn på grund af vindstyrken og fare for udkørsel.
Situationen og mors hjerte
I telefonen havde jeg med STORE BOGSTAVER beordret min 14-årige søn (hvis mor ikke har andre børn…) ind på McDonalds efter han var storm-grounded på Nørreport.
Han var på vej hjem fra et hospitalsbesøg hos meget nær familie på Riget, og mine nerver var ikke til at tage NOGEN chancer – efteråret har slidt nok på os. Togene holdt stille. Trampolinerne det modsatte. Og Politiet samt Beredskabsstyrelsen ‘forbød’ al udkørsel.
Jesper Teilgaard storm-chattede på DR, men det kunne jeg ikke rigtig bruge til noget i situationen. Gode råd var dyre. Men hallo! Jeg har jo followers på Twitter. Og dér er altid hjælp at hente, tænkte jeg, og sendte et nødråd ud på Twitter.
Hallo – er der en follower på/ved Nørreport?
Nu er McDonalds jo ikke det værste sted at blive grounded, men uden penge er det så som så med hyggen, og strømmen på mobilen lakkede også mod enden. Men al det behøvede jeg ikke bekymre mig om, for der var respons på mit tweet, og Twitter-hjælpen kom i løbet af få minutter.
@KarinaMimoun skrev hurtigt, at hun var rundt om hjørnet, og om hun kunne hjælpe?
Jeg bad hende ringe mig op, trods det, at jeg aldrig har talt med Karina før. Jeg forklarede om søn, sult og storm – og spurgte om Karina, der er idé- og konceptudvikler om hun kunne finde min søn på Mcdonalds ved Nørreport, låne ham nogle penge og hjælpe mig – afmægtig i den stormfulde situation som jeg var.
Karina lånte min søn penge til mad
Som det mest naturlige i verden gik Karina Muriel Mimoun resolut ud i stormen, via en hæveautomat og hen til McDonalds. Her havde hun fået en signalement af min søn, der mødte hende i døren: Værs’go her er kr. 300,- som jeg har lånt din mor – via Twitter – og uden nogen sinde at have mødt hende. Hvad mere kan man drømme om som mor!
Jeg ved godt at stormen ikke er en katastrofe – selvom den er på styrke med stormen i 1999, hvor strømmen gik og først kom tilbage 5 – FEM – dage senere, mens selv samme søn var 4 måneder, og jeg havde gasgrillen inde i stuen til at varme modermælkserstatning på (ja, mens der var gennemtræk selvfølgelig !!!).
Jeg glemmer ALDRIG dén storm i 1999. Og jeg glemmer heller ikke stormen i dag – efter min fantastiske og ukendte Twitter-follower sprang til!
Twitter-power
Jeg ved også godt, at stormen driver over om nogle timer, hvorefter jeg kan hente min søn. Men i mellemtiden, mens det stormer, styrtregner og tagstenene flyver rundt, mens Jesper Teilgaard forklarer situationens alvor, er det faneme rart, ja faktisk rørende, at folk på Twitter, jeg ikke kender, vil komme mig til undsætning.
Derfor. Tak for hjælpen til @KarinaMimoun. Og tak til mine followers på Twitter. Andre end Karina spurgte også om de kunne hjælpe. Hvor fedt er det? Ret fedt! Det er Twitter-power der vil noget! Kom ikke og sig, at det med de sociale medier ikke har en mærkbar effekt 🙂
Ps.
Sidste år volunterede jeg i Obamas valgkamp – på Demokraternes partikontor i Washington D.C. Da stormen Sandy ramte byen USA Obama en kærkommen lejlighed til at agere – og jeg til at kommentere. På storme og politik. På valg og retorik.
Stormen i dag – med hashtagget #stormdk – får næppe samme betydning for kommunalvalget i næste måned som Sandy fik for Obama 🙂
Nok den mest latterlige historie jeg har hørt længe. Var knægten ved at omkomme af sult og tørst ??? Havde han en fest på McD ?? Gad vide om historien var kommet i medierne hvis han havde fået en femmer til 2 bananer ???
Kære Emil
Nu er det jo ikke mig, der har lavet overskriften på DR.dk, der er lovlig dramatisk sat op – jeg holder mig til bloggen her, hvor jeg såmænd blot har skrevet, hvordan jeg selv brugte de sociale medier under stormen. Og fik hjælp! Historien viser næppe mere end, at de sociale medier faktisk kan bruges nyttigt i situationer der opstår, og hvor fremmede pludselig træder til og hjælper, selvom man aldrig har mødt dem i det virkelige liv.
Når det er sagt ønsker jeg dig en fortsat god dag, og håber du finder dig andre steder at læse historier, du finder mindre latterlige, så du udnytter tiden bedre.
Venlig hilsen Trine.
Sådan Trine – fed måde at lukke ned for den “konstruktive” feedback fra Emil 🙂 Et lille fif – prøv begge at downloade app’en Mobilpay og få din søn udstyret med et hævekort så er du i 100% kontrol, ved godt du ikke får Twitter oplevelsen, men modeller kan også bruges i mange andre situationer ( dette må næsten betegnes som et sponseret indlæg eftersom jeg er ansat i Danske Bank, der står bag MobilPay ).
Curlingbørn vokser op og bliver tabervoksne. Om 10 år når din søn stadig bor hjemme, og hverken har uddannelse, job, kæreste og lever af færdigretter, og du spørger dig selv, hvis skyld det er. Så gå ud på badeværelset og kig i spejlet.
Kære Thomas
Hvis du kendte vores baggrundshistorie ville du næppe skrive som du gør, men din kommentar fortjener nu alligevel at blive publiceret, fordi det er blevet så almindeligt, at man i kommentarfelter kan hælde alt muligt ud over mennesker – og deres liv – uden at man aner, hvad man reelt kommenterer på.
Men nu vil jeg vise kommentaren til min søn, der så vidt vides har været både i skole, cyklet til konfirmationsforberedelse og videre til håndbold (eller også var det fodbold i dag, for han går til begge dele og nogle endda dage begge ting), så ved han jo hvad der venter ham…
Fortsat god aften – i håb om, at din egen bliver en rigtig vinderaften! Dem kunne vi godt bruge nogle flere af.
Venlig hilsen Trine.