En debat bør – set med teoretiske retoriske briller – handle om synspunkter for og imod. Debatter bør derfor ikke kun være til glæde for de som debatterer. Debat bør også tage hensyn til tredjepart. Jeg fulgte løbende Folketingets åbningsdebat, der varede over 11 timer. Lad mig dvæle ved ordet ‘åbningsdebat’ – eller blot sidste del af ordet; debat!
I dette tilfælde er tredjepart borgerne her til lands.
Løkke om folketingets åbningsdebat
»(…) Jeg har stor respekt for demokratiet, og derfor skal vi selvfølgelig debattere det, Folketinget vil. Men vi skal også respektere, hvad danskerne gerne vil snakke om. Det overrasker mig, at det skulle være så svært at føre en ordentlig folketingsdebat«, sagde Lars Løkke Rasmussen og pillede dermed ubevidst ved at begreb – redelighed – som optager retorikere.
Er det god retorik, hvis dine ytringer er effektive? Eller er det først god retorik, hvis dine ytringerne er effektive samtidig med, at de er redelige.
Politikere bruger ufattelige mængder på at destabilisere hinandens troværdighed, omdømme og image. Det er ikke den politiske og lovgivningsmæssige substans, der synes at fylde spin-kontorerne mest. Taberen bliver tredjepart – borgerne – der bliver trætte af politik. Og trætte af politikere, der er mere fokuserede på at fremhæve egne fortræffeligheder og nedgøre modpartens habitus, end at drifte landets på den mest forsvarlige og gennemtænkte vis.
Deler Løkkes synspunkt
Lige på dette punkt deler jeg derfor Løkkes synspunkt som det kom til udtryk efter åbningsdebatten. En åbningsdebat bør handle om andet end angreb, men bør være en ordentlig debat til glæde for tilhørene/danskerne/vælgerne – så de selv kan tage stilling til eget politisk synspunkt efter at have hørt de respektive partiers synspunkter.
