Kommunalpolitik er ikke sexet! De færreste borgere orker for alvor at engagere sig i det, landspolitikere med sæde i lokale byråd vælger sidstnævnte fra, og selv ministeren synes ikke at interessere sig oprigtigt for den demokratiske udfordring, der venter!
Ifølge meteorologerne står foråret og dermed kommunalvalget står for døren! Der er al mulig grund til at forberede sig og planlægge. Den opmærksomme læser vil vide, at kommunalvalget først afholdes i 2013, men de lokale overvejelser, udskilningsløb og magtkampe er allerede godt i gang. Senest så vi kampvalget i Køge. Flere vil komme – og godt for det.
Kampvalg er godt tv
Når nu tilfældet er, at kun ganske få interesserer sig for de politiske beslutninger, der tages lige ude foran deres gadedør, og synes at interne magtkampe i regeringen, en nedlagt betalingsring og gentagne slagord fra oppositionen, er vigtigere at følge, er det godt, at enkelte kommuner formår at tilegne sig noget tv-tid. Kampvalg og kommunalpolitiske dramaer er godt tv, og det lokale demokrati har brug for al den opmærksomhed den får. Lad mig uddybe hvorfor.
Har du talt med din landspolitiker i dag?
Nævn mig en landspolitiker der brænder for kommunalpolitik?……. du får lige lidt læsetid….! Hvis du ikke ikke lige kan nævne en oplagt landspolitiker, så er du ikke alene. Landspolitikere – og nu generaliserer jeg for at ruske lidt i de næsten indsovede – synes ikke kommunalpolitik er sexet. Landspolitikere er ikke i løbende kontakt med deres baglande, og møderne med de lokale tropper ses som nødvendig medlemspleje, og ikke en mulig inspiration fra det virkelige liv som det leves og opleves uden for Christiansborg.
Det landspolitiske ansvar
Når så få interesserer sig for kommunalpolitik og når endnu færre stiller op til kommunalvalg skyldes de flere ting. For det første er jobbet ikke trendy. For det andet er arbejdsforholdene elendige. For det tredje påvirker byrådsarbejde ens karriere og for det fjerde er lønnen decideret latterlig. Lyder dette som et job, du selv vil være fristet til at søge?
Ministerens skuldertræk
Ministerens holdning minder om ligegyldighedens skuldertræk. I hvert tilfælde afvises alle forslag om at forbedre løn- og arbejdsforholdene for kommunalpolitikere. Selvom det udelukkende er en landspolitisk prioritering, der kan ændre på forholdene. Der er krise. Økonomisk krise, lyder svaret. Men ingen landspolitikere forholder sig til spørgsmålet: Om vi snart får en demokratisk krise også?
Det demokratiske problem
Udfordringen ved at kommunalpolitik ikke tages alvorligt af Folketinget – og med Folketingets interesse følger borgernes interesse – er, at rekrutteringen til landets kommunalbestyrelser og byråd bliver meget smal. Og også for smal. Det er ikke de bedste, de dygtigste, de fremmeste og de mest repræsentative, der melder sig lokalt i de begyndende forberedelser til næste års kommunalvalg. Det gør kun dem, der er villige til at acceptere dårlige arbejdsforhold, karriere-barriere, ringe løn og ditto respekt.
Nu får vi se
Omvendt – hvis landspolitikere vitterligt mener, at landets kommuner har fortjent andet, mere og bedre, var det måske på tide, at de samme landspolitikere begyndte at vise en form for oprigtig interesse. Nu får vi se. Jeg tvivler. Men tvivlen skal som sagt komme den anklagede til gode. Lad os se tiden an og mødes om et år. Samme tid, samme sted, samme emne – men kommunalt valgår!
