Nedenstående debatindlæg er i dag at læse på Politikens debatside 7, 2. sektion:
Forpremiere
Politiken Plus er fællesnævneren for en masse spændende læseraktiviteter, står der på Politikens hjemmeside. Her menes selvfølgelig ikke laveste fællesnævner, selvom kø-kulturen til forpremieren og Plus-arrangementet på filmen Hvidsten Gruppen i sandhed var en anderledes ‘spændende læseraktivitet’.
Hvidsten Gruppen handler om nogle borgere, der engagerer sig i fællesskabet og betaler den højeste pris under 2. verdenskrig. Inden filmen skulle Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard, sætte filmen i historik kontekst.
Kø
Inden vi nåede så langt, stod vi dog i kø foran Grand. Længe. Oplevelsen blev et vidnesbyrd om, at vi som nation ikke er forvente med at stå i kø. Kontrasten mellem Hvidsten Gruppens personskildringer og køkulturen i Politiken-segmentet blev derfor en ‘spændende læseraktivitet’ i sig selv.
Vi havde planer om kaffe før filmen og ankom derfor i god tid, hvilket begunstigede os med en plads i køen ‘kun’ tre meter fra indgangsdøren. I selve døråbningen havde et grånende ægtepar udnævnt sig som selvbestaltede skildvagter. De sorterede hårdt og brutalt i dem, der nærmere sig. Alle som én fik understreget, at: ”her står alle i kø”.
Mig først
En kvinde var kommet væk fra sin gruppe. De kunne vinke til hinanden gennem glasruden i døren, men genforening kunne ikke komme på tale. En ældre mand bad roligt, men forgæves, om at komme ind. Da manden med vand i øjnene og krydsede ben hviskede, at han skulle tisse, lod skildvagterne ham nådigt passere. En ung fyr masede sig bare ind. En moden dame med leopardhue, pelskant og vandrestave spurgte om hun virkelig skulle stå i kø, nu hvor hun havde krykker!
Andre damer, for det var helt overvejende damer, anlagde kreative forklaringer på, hvorfor netop de skulle foran alle andre; gangbesvær, rygproblemer, alderdom eller aftaler med veninder. Nogle spurgte pænt og smilende. Andre rambukkede sig ordløst frem. Parret foran os undersøgte den alternative indgang, men undlod for ikke at opfordre til mytteri. De tilføjede med et smil, at de hellere måtte opføre sig ordentligt og som pæne mennesker.
Stof til eftertanke
Politiken-segmentets bedsteborgerlige kø-habitus lå tankevækkende langt fra den selvopofrende persontegning, Bodil Jørgensen gør i Hvidsten Gruppen. Kontrasten mellem kø og film var nærmest manifest. Filmens signatur-sætning lyder ellers: ”Nogen må dø, for at andre kan leve”. Så grelle dilemmaer kom gudskelov ikke på tale i køen foran Grand. Men hvordan mon vi havde opført os, hvis vi stod i kø for noget, der var mere livsnødvendigt end en forpremiere med Politikens Plusklub?
