Sådan opnår politikere troværdighed

Folkemødet på Bornholm er startet, og politikere og politisk godtfolk varfarter til Bornholm for at tage ud – og tage sig ud. Problemet er, at folket, ifølge Tænketanken Cevea, ikke forbinder politikere med troværdighed. Omdømmet er i bund. Og dét i en grad, hvor hele 64% af de adspurgte ikke mener, at politikerne gennemfører den politik, de har lovet. Dette indlæg handler om, hvordan politikere kan (gen)vinde troværdighed.

Et troværdighedsproblem
Noget af det nemmeste at miste og det sværeste at vinde som politiker er troværdighed. Troværdighed er en helt subjektiv opfattelse. Og vel at mærke en subjektiv opfattelse, der modsat hvad mange afsendere tror om dem selv, udelukkende ligger ‘ovre’ hos modtageren.

Tænketanken Ceveas undersøgelse udtrykker derfor et troværdighedsproblem, der er til at tage at føle på. Hvad kan politikerne gøre?

Her får du de tre parametre, der afgør (også) en politikers troværdighed. Men først et par nedslag fra dansk politik og hvad der påvirker politisk omdømme.

Lars Løkke
I Venstre frygter man Lars Løkkes temperament. Ikke fysisk forstås, men i forhold til næste valg. Vælgerne må nemlig ikke få kendskab til, hvordan partiformandens humør svinger. Nærmest det indtryk kunne man få i artiklen Lunefulde Løkke som Berlingske bragte 8. juni.

Lars Løkkes genvalg som statsminister står og falder med hans omdømme. Og Venstreformandens omdømme står og falder med summen af den samtale, der samlet finder sted om Løkke. Der skal derfor helst ikke være for meget snak om Lars Løkkes humør, udsving, nedladende ordstrømme og sure miner.

Lars Barfoed
Den 13. juni 2013 – på dagen for Folkemødets start – kunne medierne berette, at Konservative med Lars Barfoed i spidsen havde overgivet givet sig. Eller indgået forlig om lektiecaféer. Eller presset de andre partier. Eller kæmpet for konservativt hjerteblod. You name it…

Framingen, og altså påvirkningen, af, hvordan modtagerne opfatter de Konservatives soloridt i sagen om skolereformen, er fuldstændig afgørende for partiets fortsatte omdømme. Jeg kan derfor skrive de fire arbitrære forligsoverskrifter, uden yderligere kildekritik, fordi jeg ved, at der under Folkemødet vil blive kæmpet for perceptionen af de konservatives ageren i sagen om skolereformen. Deres troværdighed er simpelthen på spil.

Bjarne Corydon
Magt fås ikke mere fuldkomment end i skikkelse af Socialdemokraternes finansminister. Corydon er landets mest magtfulde person ifølge en analyse Berlingske Business Magasin netop har lavet.

Thomas Larsen, der er politisk kommentator på Berlingske, bidrog til perceptionen med følgende overskrift: Triumf for Corydon – ydmygelse for Thorning. Og tilføjede til den årlige Magtundersøgelse, at Thorning er blevet så svækket internt hos Socialdemokraterne, at hun kun kan holde sig oprejst som S-formand, så længe Bjarne Corydon forbliver ved hendes side.

Selv det (i øvrigt fremragende) billede af Corydon, taget af den blændende fotograf Mads Nissen var et udtryk for visuel framing.

Perception er sandheden
Noget af det værste en politiker kan gøre er at definere, at noget er troværdigt eller utroværdigt. Alene ytringen taler ned til modtagerne, der ikke respekteres som modtagere, der med egen perception, kald det mavefornemmelse, kan forholde sig til om nogen eller noget er troværdigt.

Omdømmes udgøres af tre ting
Det bedste en politiker kan gøre er at kommunikere/agere/versionere ud fra de tre parametre, der afgør modtagerens opfattelse af afsenderen, forstået som afsenderens troværdighed, det som retorikken kalder etos, og som indgår i alle afsenderes omdømme.

Helt overordnet er der tre faktorer, der påvirker modtagernes opfattelse af en afsender. Disse tre faktorer har en masse underfaktorer, jeg ikke skal trætte dig med her, men:

– som paraplybegreb skal afsenderen påvirke modtageren med dygtighed, moral og imødekommenhed – for at arbejde med sit omdømme.

Netop omdømme, og hvordan en afsender arbejder med det, er omdrejningspunktet for den bog, jeg udkommer med senere på året på Forlaget Frydenlund. Om Skovflåtmodellen® – en kommunikationspincet til håndtering af omdømme.

Politik, kager og jordbær for sjov
Indtil da kan du som modtager selv afgøre politikeres og andre afsenderes troværdiged. I hvor høj grad oplever du dem virkelig dygtige til det, de laver? I hvor høj grad virker de til at være drevet af gennemført høj moral? I hvor høj grad synes de at fremstå ægte imødekommende?

Summen af det svar du kommer frem til, når du lægger tre spørgsmål sammen, er dit indtryk af politikerens (eller andre afsenderes) troværdighed.

Derfor kan partierne og politikerne jo stadig godt møde folket til Folkemødet på Bornholm med pølser, balloner, fadøl, klistermærker, oneliners, regntøj og spidstelt – det er bare ikke dét, der kommer til at påvirke politikernes troværdighed – heller ikke næste gang Tænketanken Cevea eller andre tager temperaturen på folkets tillid til det politiske niveau.