Det sker ikke af sig selv. Viral spredning. Der er hverken tale om held, hovsa eller vor herre, men snarere håndelag eller i det mindste viden om, og forståelse for, hvilken type information vi frivilligt deler mellem os – og hvorfor vi gør det.
Når du ved hvad du skal overveje for at optimere muligheden for viral spredning, kan du arbejde med at tilpasse dit indhold – online eller offline – så det så vidt muligt opfylder ‘kravene’ til, hvad der går viralt.
Kan du få dit budskab til at spredes ad frivillighedens vej, har du skabt verdens mest troværdige medie: WOM = Word Of Mouth.
Book et foredrag, inspirationsoplæg eller workshop, eller modtag praktisk, retorisk, forskningsbaseret viden om vinkler og tendenser I skal være opmærksomme på, når det kommer til jeres omdømme, troværdig kommunikation og WOM.
WOM går nemlig begge veje – budskaber der spredes viralt er ikke altid af det gode, men kan potentielt skade jeres brand. Forstå derfor i god tid, hvad der spredes viralt, hvorfor det sker – og hvordan I kan arbejde med det.
Alle er forskellige
Hvad er jeres situation og behov, og hvem vi I gerne kommunikere omdømme opbyggende i forhold til? Jeg skræddersyer et foredrag eller en workshop præcis til jer, og med fokus på de modtagere I anser for jeres absolutte målgruppe.
Læs hvad andre kunder har sagt om mine foredrag, rådgivning og workshops.
Omdømme er verdens hårdeste valuta
Afsendere er helt afhængige af et godt omdømme, hvis de vil have gennemslagskraft og påvirke deres modtagere i bestemt strategisk retning (med defineret mål for øje). Det meste omdømme skabes i den almindelige daglige samtale mellem modtagerne, hvorfor afsendere med stor fordel kan arbejde med WOM – Word Of Mouth.
Forskning viser, at vi i høj grad er tilbøjelige til at vælge produkter og budskaber, som vores netværk anbefaler. Men netværk er andet end Facebook, Twitter og den øvrige palet af sociale medier. Netværk og samtale er også, hvad der tales om i kantinen, over hækken og i badmintonklubben.
Faktisk sker kun syv procent af al WOM online. Resten foregår IRL – altså ude i virkeligheden mellem os alle sammen, når vi mødes og small-talker! Når du booker et oplæg om WOM og omdømme får du både indsigt i og forståelse for, hvad der påvirker, hvad der spredes og hvad jeres omdømme udgøres af i modtagernes optik.
Hvilke budskaber spredes (viralt)
Det gode brand spredes af sig selv. Men ét er medierne, hvori modtagerne orienterer sig, og afsenderen udtrykker sig. Noget andet er hvordan budskaberne opfattes – og spredes.
Helt afgørende for om jeres budskaber spredes til jeres fordel, er, hvorvidt dét I formidler, giver modtageren i den anden ende noget bemærkelsesværdigt (forstået som ‘værd at bemærke’) at forholde sig til. Og jo mere der er at forholde sig til, jo bedre, hvis I som afsendere vil arbejde strategisk med WOM.
Word Of Mouth kaldes af gode grunde for ‘verdens bedste medie’ eller ‘verdens bedste branding’, men WOM går begge veje, hvorfor en strategi med stor fordel kan anbefales. De afgørende grunde til, at vi formidler budskaber mellem os er, at:
• Budskabet skal give social værdi som fx anerkendelse
• Budskabet skal trigge noget og minde modtageren om noget
• Budskabet skal appellere til modtagerens følelser
• Budskabet skal relatere sig til noget offentligt kendt
• Budskabet skal inkludere en form for praktisk værdi.
• Budskabet skal være pakket ind i eller være en historie.
Når vi således lægger til grund, at den meste omtale og videreformidling foregår mellem mennesker IRL (In Real Life), at jeres troværdighed skabes dér – og når vi kender de faktorer, der afgør i hvor høj grad vi er tilbøjelige til at dele viden med andre – er der al mulig grund til, at afsendere begynder at se deres omdømme som noget, der ikke er manifest, som noget der afgøres af modtagerne, men også som noget der kan arbejde strategisk med.
Ring til mig på telefon: 50 83 10 06, hvis du vil booke et oplæg om WOM og omdømme, der passer til netop jeres situation!