Karsten Hønge fra SF er mere end vikar. Han blev drengen i Kejserens Nye Klæder, der fik udstillet alt det, vælgere er trætte af ved politik og som gør politikere utroværdige.
Jeg skriver og skriver og skriver – på min kommende bog om Skovflåtmodellen®, der er en helt ny kommunikationsmodel, til alle afsendere, som tager deres omdømme alvorligt. Afsendere som vil have en model for, hvordan de håndterer deres omdømme i det offentlige rum. En kommunikationsmodel, er der snyde-nem at huske, og meget let at bruge, fordi den baserer sig på en metafor fra naturens verden For et øjeblik siden redigerede jeg i teksten til fase to i…
Det er muligt, at SF-ledelsen peger på Astrid Krag. Men i deres mislykkede kommunikation argumenterer de indirekte FOR Vilhelmsen, og kommer derfor til at henvende sig til den stik modsatte målgruppe af hensigten. Manglende forståelse af målgruppen Enhver strategisk afsender – måske også dig, der læser med lige nu – bør have sin målgruppe for øje. Hvem er målgruppen? Hvad betyder noget for dem? Og hvad kan du som afsender gøre for dem? Disse helt centrale…
Skal vi have ny statsminister til efteråret? Muligvis! Skal vi have valg? Næppe! Et bud kunne istedet være, at regeringen omkonstituerer sig, og at en ny statsminister vil hedde Margrethe Vestager. Her kommer opfølgningen på det tidligere indlæg (bragt her på bloggen og på Kforum): ”Er Thorning ‘dead woman walking?”. Konspiration Det var en konspirationsteori til at starte med, og er det fortsat, men nu med kilder som grundlag. Hvor jeg for knap en uge…
Så er den klar, men først en advarsel. Indlægget er langt! Lav derfor en kop kaffe og sæt dig til rette, inden du læser min analyse af Villy Søvndals landsmødetale 2012. Analyse af Villy Søvndals landsmødetale: Prolog Det hjælper sjældent overbevisende på modtageren, når afsenderen næsten stamper i gulvet. Villy Søvndals længe ventede landsmødetale blev ikke retorisk mindeværdig. Snarere mindede den mig om den licenskampagne som DR kørte for få år siden kørte under sloganet: ”Kan…
Prøv at forestille dig at SF var en klasse. På klassetrinnet er der tre spor, tre parallelklasser, du kan vælge at gå i. I SF-klassen får du på forhånd at vide, hvem der er ikke velkomne i klassen. De to andre klasser har også deres præferencer og målgrupper, men der står intet på døren om, hvem der IKKE er velkomne. Hvilken klasse vil du helst gå i? I Jyllands-Posten har SF’s Thor Möger Petersen udtalt, at…
Jeg tænker over Villy Søvndals argumentation. Den argumentation han har gentaget hele dagen som svar på, hvorfor betalingsringen ikke bliver til noget: Det blev aldrig nogen folkesag! Ovenstående argument bringer mine tanker i retning af Grækenland… Hvis svære, komplicerede og umiddelbart upopulære politiske beslutninger kræver, at noget først skal være ‘en folkesag’, så ville Grækenland de facto gå bankerot!
Det er retorisk volapyk, når man kigger efter i sømmene, fristes jeg til at mene. Hvis politisk substans, indhold og reelle svar – uden politisk fnidder – ellers er det nye sort i dansk politisk. For hvad er det egentlig de tre ministre Bødskov (S), Möger (SF) og Østergaard (R) siger, i deres kommentar i Berlingske med titlen: ”Slut med borgerlig værdkamp” Den politiske kommunikation er uigennemskuelig De tre ministres indspark er interessant for denne…
Villy Søvndal har indrømmet det åbenbart indlysende. At også SF har et medansvar for diskussionen om løftebrud. Hverken statsminister Helle Thorning-Schmidt eller Margrethe Vestager er dog rede til at bakke Villy Søvndal op. Vestager konkluderer blot, at SF-formanden nok bare forholder sig til, hvad det vil sige at være socialist i en krisetid. Politisk kommunikation i en krisetid Hvad om politikerne, over en bred kam, begyndte at fokusere på, hvad det vil sige at kommunikere…
Villy Søvndal indrømmer i en kronikken ”Socialist i en krisetid”, at SF bærer en pæn portion af ansvaret for diskussionen om løftebrud. Men Søvndal forsømmer at indrømme, at indrømmelse en strategisk motiveret. Umiddelbart gør Søvndal det rigtige SF-formanden gør indledningsvis det rigtige. Han indrømmer. Han påtager sig et ansigtstab. Og den slags skal gøre nas, hvis ansigtstabet er oprigtigt ment. Desværre sker der dét, vi efterhånden altid ser i politik, at den afsendende politiker bruger…